top of page

Januar mixtape

Trackliste

Sven Wunder - Take a Break

David Darling & The lulu bunun - Lugu lugu kan-ibi 

Natalia Lafourcade - De todas las flores

Azar Lawrence - Gratitude 

Bedouine - The solitude 

Peter Finger - Second love 

Daudi Matsiko - Fool me as many times you like 

Mary Lattimore - Sometimes He’s In My Dreams

John Roseboro - The Banquet

Montañera - Santa Mar

Nick Drake - Road  

Bedouine - Tall Man

Selvhenter - Anker 

L’Rain - 5 to 8 hours 

Salmer - Body Wash 

Minwhi Lee - Returning

Avalon Emerson - & the Charms - (2023) 

Dejlige 90er agtige beats af en Stjerne-DJ der tilsyneladende også kan finde ud af at komponere og lave drømmende, shoegaze-agtig indie musik med base i nogle meget velproducerede beats. Hun synger også virkelig godt og behageligt. 

Tom Waits - The Hearts of Satudrday Night (1974) 

Jeg fik fodret ‘Drunk on the moon’ på mit daglige Tidal-mix og har hørt sangen ret mange gange i løbet af det sidste år. Satte albummet på. Skønt album, med en Tom Waits i sprogligt flor og fuld af liv. Sjovt at høre et helt album i forlængelse af en sang, man virkelig har hørt meget. Lyden er sammenhængende og leveret af nogle dygtige musikere.  

Yussef Dayes - Black Classical Music (2023) 

Sindssygt album, jeg er helt vild med Yussef Dayes. Find et klip på youtube og se ham live. Han er virkelig, virkelig vild og spiller med det mest imponerende hold af musikere fra London, og har blandt andet også sin lille datter med på albummet. Det er sødt.  

Sven Wunder - Late Again (2023) 

Symfonisk, jazzet hiphop-agtig J-Dilla vibe på noget af det. Virkelig dejligt meget straight forward instrumental og grooveorienteret musik. 

Azar Lawrence - People Moving (1976)

Gratitude - en sang jeg selv samlede på mit første hiphop album ‘Beskeder fra stjernerne’ fra 2011, er herpå. Skøn vibe, virkelig sygt hold af musikere - herunder Patrice Rushen (Forget Me Nuts), Harvey Mason (trommer), Mtume m.fl. Eventyrlige kompositioner der bevæger sig ud i mange forskellige udtryk. Meget slut westcoat-70er jazz stemning 

Spiritualized - Ladies and gentlemen we are floating in space (1997)

Slut 90er indierock. Jeg har hørt det overfladisk et par gange før, og sangene blender sig sammen på en ret skøn måde og bliver en formstøbt helhed, der bl.a. er en af de legendarisk plader der har fået 10 i pitchfork.  

Sufjan Stevens, Angelo de Augustine- A beginners mind (2021) 

Yndlingsalbum fra 2023, som jeg også havde med i albumklubben. Har været meget på repeat herhjemme når jeg er nostalgisk, eftertænksom, træt, har brug for motivation el.  

Haley Hendrickx - I need to start a garden (2018) 

Ind og ud af akustisk guitar og indierock, dejlig stemme, og underlig stemt guitar i skøn forening - Det lyder som hendes albumtitel - I need to start a garden - som om at man er i haven og er i kontakt med naturen - det kan jeg godt lide. 

Norma Tanega - Waling my cat named dog (1966) 

Jeg sagde til Christian D’or for nylig, da jeg stod med den i hånden i hans butik Mother Interior på Blågårdsgade, at det var en nice plade, men så tog faktisk fejl da jeg hørte albummet igen, for jeg må sige at jeg kedede mig fra start til slut. :’( 

Mort Garson - Plantasia (1976) 

Anbefalet af Kasper Løvenholdt der også har den helt ikoniske  @farsyndlingsbil som jeg vil anbefale alle der kan lide biler at følge. Mort Garson må have røget en meget velristet jønkebønne da han indspillede den her plade, og det er perfekt at sidde i fuld sol gennem ruden med lukket øjne og bare koge til. 

Toumani Diabate/Ballake Sissoko - New Ancient Strings (1999)

Vi skal til Vestafrika, nærmere betegnet til Mali, til et møde med to personer der kan spille mere end foruroligende hurtigt på hver deres Kora, som er et lidt kompleks vestafrikansk strengeinstrument. Fordi de spiller så hurtigt, er der både mange toner, men det virker også nærmest percussivt at lytte på. Dejligt og anderledes end hvad jeg plejer at lytte på. Tak til Doktor Jørgen for en god anbefaling.

Lucas Delacroix - Somos (2022)  

Spanske (måske argentiske) Lucas Delacroix her fra København lavede live-lyd for mig sidste år da vi spillede med Ribe Amt i Hillerød og vi har skrevet lidt sammen siden. Han lavede virkelig god lyd på scenen og det betyder ofte også, at folk ved hvad de laver i studiet, og det gør han. Det er fedt album der bevæger sig rundt i forskellige afgrene af indie, folk og singersongwriter med rigtig og gyngende, melankolske udtryk og det er egentlig bare nogle lækre kompositioner. Klart en anbefaling værd. Det var sgu også meget fedt at opdage, at jeg kan høre et spansk album og forstå det meste af, hvad der bliver sagt. 

Salami Rose Joe Louis - Akousmatikous (2023)

Hun har et nice svampepoppet univers, der bare trasker lidt afsted i sit eget i lille hoved, som var det barn der gik og prøvede at fatte hvad det egentlig er, det laver her p åjorden. Det er et seriøst, boblende, og legende lydunivers kombineret med hendes behagelige vokaler, der måske sammenlignet med hendes første album bliver en smule for monotont at høre på. 

Darius Jones - FluXkit Vancouver (its suite but sacred) (2023)

Avantgarde jazz. For avantgarde. Jeg stoppede under første nummer - for kaotisk til mit humør idag, da jeg skulle sidde og arbejde lidt imens.  

Mo Troper - Troper Sings Brion (2023)  

Fed rock som jeg hørte mens jeg lavede mad. Guitarerne minder mig om Søren Koch, som spiller på en plade jeg indspillede med Nikolaj Muldkjær for et par år siden. Det er nogle gode sange med gang i den og handler om den store kærlighed. Genial sangtitel - ‘the love of my life (so far)’. 

Whitney - Spark (2022) 

Samme, samme, samme, samme rille, som de altid har kørt i. Gør noget nyt! Røv-ke-de-ligt. 

David Darling & the Wulu Bunun - Mudanin Kata (2004)

Anbefalet af Forsangeren i Blodmåne - Kristian Sejerskilde. Cellisten David Darling er i Taiwan og laver denne meget skønne plade med en gruppe af otte taiwanesiske folkesangere. Jeg faldt totalt i staver til det her. Sikke nogle lækre stykker vokal og cello. Den dybe lyd af celloen kombineret med David Darlings unikke måde at spille cello på, minder mig idag om at jeg skal høre mere musik med cello. 

Ellen Arkbro - I get along with you very well (2022)

Svensk multiinstrumentalist der tilsyneladende i starten af hendes karriere var pibeorganist, og nu også er lydkunstner. Den elektroniske musiker David Mondrup anbefalede mig albummet, og som med alt andet man går ind til uden at vide noget om det, var det med mulighed for at få slået fødderne væk under sig. Det må man sige det gjorde. Skrevet primært med akustiske og klassiske instrumenter og nogle enkelte synthflader, er der her et virkelig flot og tykstøbt album. Det er pustet i glas, for hvis man taber det på gulvet, splintrer skrøbeligheden i tusind stykker og det oser af at alt er på spil hele tiden. Det kan jeg virkelig godt lide. 

Sahib Shihab and the danish radio jazz group (1965) 

Jeg mødtes med ikoniske Asger Thomsen, der spiller bass i mit band for at spise et par højtbelagte rugbrødmadder med kippers og høre musik. Han viste mig denne plade som er blevet genoptrykt, men oprindelig optaget med DR’s underholdningsorkester i 1965, højst sandsynligvis i A-studiet i det gamle DR ved Forum. Shit mand, det album lyder vold godt. Mens jeg spiste en Kippers-mad med æg og avocado, salt, peber og purløg (vulgært), åbnede B-siden med en koklokke, der er så fedt optaget, at jeg vil påstå jeg aldrig har hørt en bedre koklokke. Sammen med resten af bandet, der virkelig bare vil frem i verden, viser Sahib Shihab (saxofon), hvordan man, hvis man vil, kan spille på blæseinstrumenter så sveden driver ned af væggene. 

 

Natalia Lafourcade - de todas Las Flores (2022) 

Endnu et spansktalende album. En afdæmpet affære, stærke kompositioner anbefalet af Marc Facchini, mens jeg sad og ødelagde mig selv på en træningscykel i min kælder aka fængslet. Hun er mexicansk og har bare en virkelig flot tone i sin vokal. Det er klart værd at høre denne plade også selvom man ikke fatter et muk af hvad hun siger. 

Laura Marling - Once I was an Eagle (1971)

Værsågod - en 70er plade med virkelig god energi, som jeg kan simpelthen ikke lige rumme det nu, og tror jeg skal prøve at høre på det en dag, hvor jeg går en tur i solskins. Det bliver lige lidt for langhåret, da jeg lyttede, men jeg kan godt forstå hvorfor søde Lovis der anbefalede albummet kan - det lyder dejligt og Laura har en skøn og legende vokal med et fedt band bag sig. 

L’Rain - I killed your dog (2023)  

Albummet er ret spændende og med sit eget udtryk. En af januars stærkeste anbefalinger! Vil ikke sige så meget, bare lyt til det. 

Milk Talk - Milk Talk (2023) 

Perfekt at træne cykling til ellers ikke god til så meget andet. Sangen ‘Subway is a lady’ har teksten - ‘fuck you, you motherfucker’ x 50. Første sang af Japanske Milk Talk er godt at cykle på motionscykel til. Hele albummet er hørt på en motionscykel og jeg fik VIRKELIG trådt til. 

The Ironside - Changing Lights (2023) 

Virkelig symfonisk, beatorienteret og helstøbt plade. Anbefalet af Johan Høy, så jeg vidste der ville være en undertone af disco/funk/groove, og det må man sige der også var! 

Sufjan Stevenes - Javelin (2023)

Kæmpe plade om et kæmpe heartbreak- når man mister sin kæreste til døden. Han mistede  sin kæreste og har skrevet denne plade til hans afdøde kærlighed. Virkelig intenst og nogle meget inderlige og følsomme melodier og vokaler han har skabt. Jeg er virkelig vild med Sufjan Stevens vokal, tekstunivers og generelle udtryk, som jeg synes åbner sig mere og mere for mig. Han er melankoliens mester, synes jeg.  

Mitski - The Land is inhospitable and so are we (2023)

Virkelig dejlige kor, klangflader- og farver. Jeg tror ikke jeg var opmærksom nok da jeg lyttede på det, men jeg gik alligevel fra albummet med en stærk følelse af at være godt tilfreds. Skal helt klart høres igen i høretelefoner.

Cleo Sol - Heaven (2023) 

Wow en fed fed stemme!! Episk jazzet udtryk. Samme pladeselskab som Sault og lavet med hendes vist nok kæreste Inflo. Jeg hæfter mig ved nogle virkelig fede basgange og en low-key perfekt plade, til en regnvejrsdag, hvor man bare skal putte og hygge. 

Cleo Sol - Gold (2023)

Helt samme beskrivelse som ovenfor. Super chill. 

Montañea - A Flor de Piel (2023)

‘Som en blomst af hud’ oversat fra spansk til dansk. Virkelig spændende lyd og et meget kreativt og eksperimenterende album. Colombiansk, London-baseret sangerinde. Jeg synes det var så godt at jeg gudhjælpemig fandt hende på instagram og skrev tak for albummet. Stor anbefaling.  

Bill Ryder Jones - Iechyd Da (2024) 

Fundet på Tidals anbefalede albums i mangel på bedre. Stoppede efter tredje sang. Fuldstændig ulidelig vokal. 

Sault - 11 (2022)

Jeg skulle finde et album til @Albumklubben sidste år, og den her lå nummer et på rateyourmusic.com, en side jeg ikke har været på før. Efter jeg fandt ud af at Inflo som har produceret Cleo Sols ting, tænkte jeg at nu ville jeg prøve at høre det. Det er lyden af London, gang i hele albummet, og med et samsurium af forskellige velproducerede sange. Lækkert kor der rammer som det skal, det kan jeg virkelig godt lide og det igen nogle sprøde, sprøde basgange! Enige med rateyourmusicc.com. Det holder! 

Marika Hackman - Big Sigh (2024) 

Silkeblødt mix, som jeg ville have ladet mig inspirere af, hvis jeg havde hørt det før jeg indspillede min seneste plade. Indie a la 2024. Det er meget rart at høre på, min ven sagde at han synes det var lidt monotont, det kan jeg godt følge ham i, men jeg synes alligevel at monotonien giver albummet et formfuldendt udtryk, og jeg synes hendes vokal er virkelig dejlig. Jeg skrev også til hende på instagram, men fik ikke svar :’(  

Minwhi Lee - Hometown to come (2023)  

Dejlig lyd og skønne kompositioner, selvom jeg ikke forstod et ord af det. Koreansk, dejlige optagelser, respekt herfra til den anden side af jorden.  

Kali Uchis - Orquideas (2024) 

Sikke noget overvurderet bras. Det lyder jo fandeme som robotter, og AI-teknologi. Selvom alt skal have en chance, er det bare ikke noget for sådan en gammel rock-pik som mig.  

Steve Lacy - Gemini Rights - (2022)

Jeg gik rundt i Torontos gader i 2017, og hørte musik, da jeg hørte ham her første gang og måtte lige stoppe op og tjekke hvem det mon var, og det viste at det bare var demoer han havde udgivet. Har bare hørt ham lidt løst siden da. Albummet har nogle lidt skæve og underlige sange, men ellers lige til at proppe i lommen og sætte på når man er igen er melankolsk og glad på samme tid. 

Idles - crawler (2022) 

Fede energi, totalt britrock/punk stemning, mere lige ud af landevejen end Squid, som jeg også holder virkelig meget af. Cyklede en her plade igennem.

Parquet Courts - Sympathy for Life (2021)

Tilpas underligt, og helt tydeligvis inspireret af Talking heads. Flere af teksterne handler om at gå og det kan jeg på en eller anden underlig måde rigtig godt lide og relatere mig til. Især den konceptuelle ide i tekstskrivningen. Det synes jeg holder. Kan godt lide det repetitive i deres beats og den lidt lollede, og samtidig alvorlige følelse man står tilbage med. 

Babro - Bad choices (2023)

Af flere danske medier kåret som et af årets bedste danske udgivelse sidste år. Enig. Sangen Bad Choices, skuffer af en eneste grund: at den slutter. Det burde have været minimum 25 minutter langt, men det går jo heller ikke. Det er nogle rigtig smukke og sårbare tekster om at være et skrøbeligt sted i sit liv, som jeg kan virkelig kan se mig selv i. Albummet er rørende og hendes stemme er ret fantastisk og inviterende. Lad os græde sammen. Tror lige jeg skal høre det igen! Edit efter at høre det igen: enig med mig selv!  

Steely Dan - Cant buy me a thrill (1972)

‘Only a fool would say that’, er indbegrebet groove, men der er jo også lidt for meget pøllerock/funk over det her album. Kan meget bedre lide Aja og Gaucho, ligesom mange andre Steely Dan fans. De svinger dog rigtig godt og jeg fatter aldrig helt hvordan, og hvor god lyd Steely Dan’s producer Gary Katz rent faktisk kan lave. Det lyder jo så fucking godt. 

Selmer - Body wash (2024)

Dejligt og chillet vibe, fra Oslo. Bliver måske lidt for pot-rygeren og langhåret til sidst, men virkelig gode melodier de fyrer af og det er lidt lowfi stemning over det, men de har taget nogle meget meget fede valg i mixet og jeg sidder tilbage og tænker at deres brug af især effekter i album-mixet er gennemført og virkelig stilet! Fedt album.

Svømmebaseng - Før solen har gått ned (2023) 

Fedt norsk Indiepop, badet i synthesizere - skønne flader og virkelig melodiøst på en fed måde.  Fedt bandnavn! Respekt.  

Falullah - Celeste (2023)

Jeg har også virkelig meget respekt for Falullah og hendes projekt med ikke at udgive det her album på streamingtjenesterne, så musikere rent faktisk kan tjene penge på at lave musik. Hun er sej. Albummet er lidt for poppet, og der er til min smag brugt lidt for meget kompression af lyden, men jeg kan sagtens høre kvaliteten af det her album, på trods af at det ikke lige falder helt i min musik-smag! Hun er en kæmpe stjerne og super modig med hendes projekt, og jeg tror jeg har lyst til at gøre noget lignende på noget jeg udgiver! 

E. Lundquist - Holy Mountain (2024) 

Veloptaget plade og instrumentale beats der er meget stemningsfulde. Jeg sad selv og arbejdede med nogle fotografier da jeg hørte det, og jeg forestiller mig, at det er virkelig godt at læse eller tegne til eller andre fede nok indadvendte aktiviteter. Man får ligeså mange indre billeder, som man gør ved fx at høre relax-insturmetal-piano. Sangen Holy Mountain er lidt af en banger, og jeg kunne godt forestille man hørte nogle hiphop producere sample hans tracks over de næste par år! Kendrick kunne altså godt lige tage og spytte lidt på det her beat

John Roseboro - Johnny (2023)

Meget alsidig musikalsk tour rundt i et stilsikkert stemningslandskab. Jeg synes det oser af æstetik og det er nogle virkelig flotte instrumenteringer, man ved aldrig hvad det næste nummer mon indebærer. Hører den for anden gang nu! Efter at have høre det anden gang: lige så begejstret. Top tre i januar.

Girls in Airports - How it is now (2023)

Jeg har stadig til gode at se dem live. Noget jeg selv dyrker og som ofte fanger mig i musik er repetition der er i bevægelse, og det synes jeg især rytme sektionen er virkelig god til. Sygt band. Min ven Doktor Jørgen talte meget begejstret om Lucky Lo og Girls in Airports koncert sammen. 

Simon Linnert - Of Visions (2020)

Fint album, ikke så meget at sige, andet end at det er som at være til jazzkoncert i en dyster og nedlagt balsal i midten af København i 1990erne. 

Patricio Fraile, Emil Frost, Joe Zeitlin - The Expected Sounds of minor music (2023)

Jeg er ikke særligt stærk i klassisk musik, og får ofte mere angst end fred af at høre klassisk musik. Denne plade er en undtagelse, da den på en måde er ret let at tage ind og overgive sig. Jeg fik mig en god æggemad undervejs, og mine kæreste medgav at det dog var en meget vellydende plade. Man kan høre at der er tænkt meget over optagelserne, det sætter jeg meget pris på. Jeg har Patricios nummer, og skrev at jeg synes det var godt. Det blev han selvfølgelig glad for.

Mary Lattimore - Silver Ladders (2020) 

Det er ikke tit man hører en harpist der har komponeret et helt albumværk, men det har Mary Lattimore og det skal hun ikke blot have ros for, men også anerkendelse for. Undervejs havde jeg en følelse af at svæve på en sky eller en form fluffy materiale, men jeg bare sad og kogte foran computeren og prøve at tage mig sammen til at arbejde. Harpen er drevet af forskellige effekter, bl.a. delay. Harpen ligger ovenpå dybe, behagelige synthflader der til tider også distortes. Synthen spillet af kunstneren ‘Halstead’, som jeg skal på opdagelse i på et tidspunkt, kan læse han spiller i Slowdive. Han er god på denne plade og det hele er sgu ret dramatisk undervejs. Fx lyder andetsidste nummer ‘Don’t look’ som baggrundsmusikken til en futuristisk ninjafilm i fri fusion med en scene i et højspændt drama, hvor alt og alle bryder sammen, da hovedpersonen bliver skudt og kæmper for sit liv

John Moods - The great design (2022)

Episke melodramatiske omkvæd, med ALLE 80’er- og synthesizer-virkemidler taget i brug på alle sange. Det er maksimalisme. Sangene har alle rent mel i posen og er virkelig velskrevne. Helt klar en anbefaling værd, hvis man godt kan lide at drømme dig til juli med en lækker laks på grillen med hollandaise sauce til, al dente kartofler, akkompagneret af dejlig, iskold hvidvin. Første tår af vinen tages med lukkede øjne og med en let strittende lillefinger der bare efterlader dig med en følelse af at intet nogensinde kan blive for meget. Mums.  

Selvhenter – Mesmerizer (2023) 

Mesmerizing. Trance, trance, trance. Jeg fotograferede bandet forud for albummet til deres pressemateriale. Det var rigtig hyggeligt. Jeg har for nogle år siden hørt deres første udgivelse og faktisk også fulgt pladeselskabet Eget Værelse siden dets begyndelse og jeg synes det er et spændende pladeselskab der er værd at holde øje med. Pladen blev også nomineret og vandt dælme også en DMA Jazz for årets udgivelse, hvor er det bare smukt! Kæmpe tillykke med det. Fuld fortjent. Et stort album der vil blive husket. Kæmpe punktum for 9 års pause. 

Lucy Rose - No words left (2019)

Mild Amerikansk singersongwriterinde. Åbent mixet og mastereret, med en lækker vokal og sange og e t helhedsindstryk der smelter ret meget sammen. Måske fungerer det godt, måske gør det ikke. Er det en smule kedeligt i længden, eller er det ikke? Er jeg ubeslutsom? Alt er svært at sige noget om, men det må måske nok betyde at det ikke gjorde et kæmpe indstik.  

Derya Yildrim & Group Simsek - Dost 1 (2022)

Band med anatolsk baggrund, der fusionerer tyrkisk musik med et psykedelisk drys af synthesizere, repetitive rytmer og grooves, og en opturs kvindelig sangerinde. Guf, der er gang i den. God til en aften med en bog. 

Woom - Into the Rest (2021)

Min ven Isobel synger i bandet Woom og jeg har hørt den her EP en del siden den udkom. Fire kvinder fra London, her under også Arlo Day, som også har et virkelig skønt solo-projekt der er værd at tjekke ud. Jeg så dem live da de spillede deres første koncert på den engelske festival Brainchild for nogle år siden, og har været virkelig glad for at lytte til dem siden der EP udkom. Fire virkelig stærke vokaler, og et åbenhjertigt medley-agtig cover af Limit to your love, som afslutter den lange EP/Minialbummet. 

Dadui Matsiko - The King Of Mystery (2024)  

Meget fin mix mellem folk, noget venligt og imødekommende, sårbart og storladent. Ugandisk/britisk sangskriver der bruger synthesizers og kor i skrøbelig forening, det er sgu en flot og sårbar plade, hvor man virkelig mærker Dadui i sine sange.  

The Smile - Wall of Eyes (2024) 

Okay, prøv at slappe af en sindssyg plade. Enten er jeg virkelig ked af at koncerten er udsolgt i KB Hallen, eller også har jeg ikke forstået at billetsalget er startet endnu. Bending Hectic er simpelthen bare den flotteste sang, og et fantastisk guitarspil af Jonny Greenwood, tror lige jeg skal dykke ned i hans musikalske univers. 

Nick Drake - Five leaves left (1969) 

Jeg fik Five leaves left på vinyl af det højeste menneske jeg kender (PC) da jeg blev 30 år. Det skal han endnu engang have tak for. Det er et skønt album, som man bare falder pladask og hovedkuls ind i. Jeg havde glemt, hvor behagelig hans stemme er og jeg huskede den også helt anderledes. Alt i  

Nick Drake - Pink Moon (1972)

N.D. og en guitar, det er tørt, lækkert. Han spiller rigtig, rigtig dejlig guitar og jeg bider mig fast i hans måde at spille den dybe bastone i sit guitarspil.  Manden har jo for helvede fingre der kan hvad som helst og en stemme der er ligedele blød, sexet og med en smuk, dyb renhed man sjældent hører. Det store spørgsmål er imidlertid om den er mere sexet end Leonard Cohens? Hvad synes du? 

Alice Phoebe Lou - Shelter (2023)

Så for nylig Alive Phoebe Lou og Loving i Dr’s Koncerthus. Jeg har set Alice Phoebe Lou nogle gange nu. Det er godt hver gang. Mange af sangene kunne jeg ikke genkende men tænkte, at det måtte være fra en ny udgivelse jeg ikke havde hørt. Det er fra den her. En soulet indieplade, fra en global darling der altid efterlader en med et smil på læben for hendes uformelle måde at være på og det synes jeg går ligeså meget igen på albummet, som når man hører og ser hende live. En stor sangstemme, personlighed og sangskriver som jeg tror mange af en eller grund kan spejle sig i.  

Noname - room25 (2018)

Hun sender skud ud til D’Angelo halvvejs igennem pladen. Det er lækker fløde og R’n’B og til tider hiphop, med nogle virkelige særprægede og originale produktioner. Den går sine egne veje og den er også anbefalet af Hr. Laust Moltesen der spiller guitar i mit band, som man må sige også går sine egne veje. Han kan sågar forsvinde.  

Emily King - Special Occasion (2023)

Anbefalet af Marc Facchini lige efter at han omtalte mig som Esbjerg stolthed. Dejlige straightforward soulet pop-album, der både i singler og som helhed, fungerer som et pop-album skal fungere. Ørenhængeden melodier der sidder fast i hjernen

Bedouine - Waysides (2021)

Bedouine lyder som en person der er i fuldstændig i kontakt med sig selv og i perfekt harmoni og balance med sine omgivelser, selv når hun er bare det mindste i ubalance. Jeg baserer det på den utrolige ro hendes sange besidder og den klogskab jeg synes hendes tekster og historiefortælling besidder. Hun har en spændende historie, da hun er syrisk-amerikansk, med armenske rødder, der voksede op i Saudi Arabien og gik på en engelsk skole, hvor hun blev farvet af både arabisk traditionel musik samtidig med, at hun kunne se MTV. Man kan høre begge verdensdele resonere i hendes musik. Det er super godt optaget og mixet med dyb og smuk klangbund. Kæmpe anbefaling.

Cassandra Jenkis - An overview on Phanomenal Beauty (2021) 

Behagelig, men også hurtig glemt album. Jeg kan ikke huske noget af det jeg har hørt, men jeg er også ekstremt distræt. Måske kan jeg sige, at det er et album der er godt at gå og lave andet til, fordi jeg fik sgu da ihvertfald ordnet det jeg skulle ordne. Fed albumtitel. 

Antistatic - Drop Dive Breach (2020)

Lige fået min kassettebåndafspiller op at køre, så vi kan høre Kim’s (min svigerfars) gamle kassettebånd herhjemme. Jeg har også et par nyere albums på kassettebånd og her er den første jeg gerne vil høre. Antistatic er et københavnsk band med bl.a. Laust Moltesen som også spiller guitar i mit band. Det er polyrytmisk og underligt. En samlet dyrisk, til tider ondskabsfuld organisme der bevæger sig fremad i opbrudte bevægelser og man sætter sig på ryggen af organsimen synker først ned i naturens boblende bevægelser, så ind i sig selv, hvis man altså giver sig tid og lov til. Det er ud over min fatteevne, hvad fanden de laver, men det er rigtig fedt, og de er også lige udkommet med et nyt album på et ret stort amerikansk label. Albummet hedder Relics. Skal høre det i februar. Synes især det er meget betagende, hvordan trommerne driver albummet fremad sammen med bassen. Jeg forsøger at adskille musikerne til individualister, men det kan man ikke med Antistatic.

Astrid Sonne - Great Doubt (2024)

Fint og sårbart album fra Astrid Sonne, der bor/har boet i et hus jeg engang har været i, i London. Engang forskrækkede jeg hende ved en fejl. I huset. Det er en eksperimenterende og elektronisk båret sag, ja man kan velsagtens kalde det elektroakustisk, hvis man er fræk nok i sit ordforråd. Havde nok forventet noget andet og mere elektronisk end det er. Jeg er hverken glad, skuffet, overvældet eller trist. Jeg er faktisk ingenting lige nu, men jeg har også haft en underlig dag, med en sjælden omgang intens overtænkning, som albummet faktisk måske selv praktiserer, så på en eller anden måde går vi to, albummet og jeg hånd i hånd ud af overtænkningen.    

'NTS - European Primitive Guitar (1974 - 1987)' (2024) 

Der bliver shreddet guitar til en mellemstor guldmedalje og det er på alle måder man kan shredde guitar på. Især ét nummer - ‘Peter Finger - Second Love’ - fanger særligt min opmærksomhed da han spiller på en rigtig spændende måde med et sliderør af en art. Det interesserer mig, fordi jeg selv spiller en del slideguitar lige nu. Fedt album, hvis man kan lide guitar og er nok enddag også fedt, hvis man overhovedet ikke kan lide guitar i første omgang. 

Bedouine - Bird songs of a Killjoy (2021)

Hvad sker der lige for den her stemme, det guitarspil, det kor- og strygerarrangementer? Det er jo så smukt og så super godt produceret. Wow siger jeg bare. Ny favorit artist unlocked. Utvivlsomt  januar måneds absolutte darling, ihvertfald som jeg har det lige nu. Sikken blød og skøn lyd, jeg er blæst bagover! Sidste nummer på albummet er så lækkert. Hør det, hør det. 

Adrienne Lenker - Songs (2020)

Hvor er jeg ked af at jeg ikke vidste hun skulle spille i koncertsalen på konservatoriet. Jeg elsker hendes ærlige og sårbare stemme. Adrienne Lenker er noget helt særligt. 

Lankum - False Lankum (2023) 

Forestil dig at stå på en høj klint i det vestirske højland med Atlanterhavsvinden smadrende ind i dit kranie og krop, så du lige knap kan holde balancen. Her får du ellers en følelsesmæssig rusketur på denne absolut magiske plade af Irske band Lankum, der leverer storslået, meget dramatisk og mørk, moderne irsk folkemusik. Hvor er det dog en vild plade og eneste plade jeg har hørt i meget, meget lang tid med en sækkepibe på instrumentlisten. Læste efterfølgende at The Guardian havde kåret den som årets bedste plade 2023. Velfortjent. Det er meget intenst at høre på og må være januar måneds længste album med en længde på 1 time og 10 minutter. Selv hørte jeg albummets første nummer ved et tilfælde, og måtte sgu lige stoppe og tjekke hvad det var for noget. Har du omkring en time og er du klar til en irsk rusketur, så sæt den her på! Det vil du ikke fortryde. 

 

Nation of Language - Strange Discipline (2023)

Efter at hørt Lankum tjekkede jeg op på deres Label, som viste sig at være Rough Trade, som, synes jeg, lidt underligt har valgt at kåre labelets egne ‘favoritter’ fra 2023. Dette album havde de kåret som deres egen favorit. Et synthbåret album der nostalgisk kigger mod 80erne og uden at vide det, ville forestillede jeg mig at bandet bestod af 3-4 mænd i 50erne der aldrig var kommet videre fra 80erne. Det er tilsyneladende tre unge mennesker i slutningen af 20erne. Synes det bliver lidt for stritåhårsagtigt og ensformigt og egentlig bare ret kedeligt. Jeg stoppede albummet efter 7 af 10 sange.

Kara Jackson - Why Does the Earth Give Us People to Love? (2023)

Hørte albummet i december og ville gerne høre det igen, fordi jeg synes det er et meget rørende, poetisk og smukt album, og så er det også ret anmelderrost. Man spidser virkelig ører, fordi man allerede fra første sang kan fornemme at der er lagt mange kræfter i teksterne, der også er den røde tråd igennem hele albummet. Meget fint album med følelserne uden på tøj, men tøjet sidder præcist som det skal.. 

Yves Tumor - praise a lord who chews but which does not consume (or simply hot between worlds) (2024) 

20ernes rock-håbet med horn I panden. Er han egentlig satans guddommelige budbringer? Har sin helt egen lyd og jeg har forgæves forsøgt at komme til to af hans koncerter her i DK uden held, de er blevet udskudt. Der er noget ved Yves Tumors lyd der giver mig samme følelse som My Bloody Valentine og rigtig store orgler i rigtig store kirker. Der er bare noget guddommeligt i lyden, som det er svært at sætte en finger på, præcis hvad er. Måske er det mystikken der, kombineret med albummets rå lyd, benhårde trommer og fills, og generelle energiudløsende helhed bare rammer et eller andet i min teenage-punknerve, som meget få ting på nutidens musikscene ellers gør. Som en der selv optager og mixer musik og har et relativt forkromet overblik over, hvordan man får forskellige produktioner til at lyde som de gør, kan jeg godt have svært ved at fatte, hvordan fanden de har gjort det her. 

Yaeji - With A Hammer (2023)

Hvad sker der for det flow hun leverer på sangen Fever. Hun skifter mellem koreansk og engelsk tekster . Der er noget underligt på spil der virker som en form

Der er opbrudte, repetitive, til tider drum’n’bass agtige beats, forklædt i noget der lyder og minder om en optimistisk form for selvterapi. Det er meget legende og jeg hørte det da jeg cyklede og lige var kommet til Hillerød. Mit gearkabel knækkede og jeg var i højeste gear. Albummet hjalp mig igennem turen   

Mandy, Indiana - I’ve seen a way (2023)

Benhård instrumental elektronisk musik, med håndspillede trommer og en dyb, dyb vibe. Det lyder som musikken til en serie, som Netflix brugte ordene ‘Suspenseful, mysterious, horror’ om. Intense sange, som i mange sin enkelthed fungerer virkelig godt. Gad godt at høre det på et virkelig stort anlæg med et kæmpe sub til. 

Water from your eyes - Everyone’s Crushed (2023) 

Her er teksten til titelsangen Everone's Crushed. Helt genialt skrevet

I'm with everyone I love, and everything hurts

I'm in love with everyone, and everything hurts

I'm with everyone I hurt, and everything's love

Loving everyone I'm with, and everything hurts

Everybody is in love, and every hurt gives

And with everything to love, so everything goes

This is everything I touch, yeah anything goes

Cracks a picture on the screen, yeah everyone's crushed

And with everyone around, so everyone drinks

I'm with everyone I love, and everything hurts

I'm in love with everyone, and everything hurts

I'm with everyone I hurt, and everything's love

 

Send forslag til albums jeg skal høre på kontakt@madsfisker.nu eller på SMS på 42211552.  

bottom of page